Halløj allesammen
Vil tage yderligere hul på bloggen ved at skrive lidt om hvad der er hændt mig i den seneste tid. Jeg har kryddret beretningen med et par begavet billeder fra julefrokosten på min arbejdsplads.
Når men som de fleste af jer vil være klar over har jeg været alvorligt syg i en årrække.
Langt om længe er jeg begyndt at få det bedre og har derfor sluppet den stærke medicin jeg tidligere var nød til indtage for at verden ikke skulle falde sammen. Det betyder en genvundet følelse af frihed som jeg knapt tør tro helt på endnu. En medvirkende faktor i den positive udvikling er min "ny" kæreste og forlovet Zarà som har inspireret mig utroligt meget. Zarà og jeg har kendt hinanden i lidt over et år nu og bor sammen i vores nye treværelses på Østerbro. Desværre har jeg ikke noget digitalt foto af hende, som jeg kan vise men det kommer nok. Om Zarà kan jeg fortælle, at hun er årgang 1968 som jeg selv, og født i Niger i Afrika, hvor hendes far er fra. Hendes mor er vist fra Jylland. Da de blev gift i 60èrne var det stadigt så usædvanligt herhjemme med et mixed par at de kom i aviserne. Omend Zarà boede i Randers da jeg mødte hende, betegner hun sig selv som en Århuspige og hun har da også den mest vidunderlige århusianske dialekt, hvis man spørger mig. Ellers kan jeg fortælle at hun har rejst en hel del, at hun interessere sig for og selv arbejder med billedekunst og at hun netop er startet på en kvindedaghøjskole på Islands Brygge. Selv går jeg spændt og venter på at starte på en skriveskole i slutningen af Februar. Indtil da laver jeg frivilligt socialt arbejde på en Cafè for ensomme mennesker på Frederiksberg. Ellers er jeg for tiden, ud over det indlysende "blog-nørkleri", en del optaget af åndlighed uden jeg dog hverken er blevet specielt hellig eller frelst af den grund. Men jeg har opdaget en dimension ved livet som jeg i vid udstrækning har ignoreret tidligere og det har hjulpet mig videre her på det sidste, således at jeg måske i fremtiden vil kunne blive helt rask. For at det ikke skal være løgn så er jeg også holdt op med at ryge, og er begyndt at motionere istedet, men det var vist også nødvendigt efter jeg har forpestet lungerne siden jeg var tretten. Ellers vil jeg bare slutte denne lille opdatering af mit liv af med at sige, at jeg er sjældent glad for mit liv som det er lige nu og at jeg håber at vi allesammen med denne blog kan komme hinanden lidt mere ved i familien. Knus Mikkel
Langt om længe er jeg begyndt at få det bedre og har derfor sluppet den stærke medicin jeg tidligere var nød til indtage for at verden ikke skulle falde sammen. Det betyder en genvundet følelse af frihed som jeg knapt tør tro helt på endnu. En medvirkende faktor i den positive udvikling er min "ny" kæreste og forlovet Zarà som har inspireret mig utroligt meget. Zarà og jeg har kendt hinanden i lidt over et år nu og bor sammen i vores nye treværelses på Østerbro. Desværre har jeg ikke noget digitalt foto af hende, som jeg kan vise men det kommer nok. Om Zarà kan jeg fortælle, at hun er årgang 1968 som jeg selv, og født i Niger i Afrika, hvor hendes far er fra. Hendes mor er vist fra Jylland. Da de blev gift i 60èrne var det stadigt så usædvanligt herhjemme med et mixed par at de kom i aviserne. Omend Zarà boede i Randers da jeg mødte hende, betegner hun sig selv som en Århuspige og hun har da også den mest vidunderlige århusianske dialekt, hvis man spørger mig. Ellers kan jeg fortælle at hun har rejst en hel del, at hun interessere sig for og selv arbejder med billedekunst og at hun netop er startet på en kvindedaghøjskole på Islands Brygge. Selv går jeg spændt og venter på at starte på en skriveskole i slutningen af Februar. Indtil da laver jeg frivilligt socialt arbejde på en Cafè for ensomme mennesker på Frederiksberg. Ellers er jeg for tiden, ud over det indlysende "blog-nørkleri", en del optaget af åndlighed uden jeg dog hverken er blevet specielt hellig eller frelst af den grund. Men jeg har opdaget en dimension ved livet som jeg i vid udstrækning har ignoreret tidligere og det har hjulpet mig videre her på det sidste, således at jeg måske i fremtiden vil kunne blive helt rask. For at det ikke skal være løgn så er jeg også holdt op med at ryge, og er begyndt at motionere istedet, men det var vist også nødvendigt efter jeg har forpestet lungerne siden jeg var tretten. Ellers vil jeg bare slutte denne lille opdatering af mit liv af med at sige, at jeg er sjældent glad for mit liv som det er lige nu og at jeg håber at vi allesammen med denne blog kan komme hinanden lidt mere ved i familien. Knus Mikkel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar