Kære fætre og kusiner. Som den ældste aktive her på siden, - måske snart en af de eneste aktive her på siden? - Så har jeg tilladt mig at ændre lidt på farverne. Dels for at få lidt forårsstemning ind på siden og dels for at vi ikke skal miste de få læsere og interesserede vi har. Fornyelse må der til. I må jo lave det om hvis I kommer forbi en dag og tænker føj for nogle farver? Hvis I altså kommer forbi??? Så har jeg også tilladt mig at slette afstemningsindfaldsvinklen - den har jeg ihvertfald kigget på alt for mange gange og det lader ikke til at der kommer flere tilbagemeldinger. Håber det er okay - ellers må I jo komme på banen. Af banen - af banen - nu kommer bananen. Kærlig hilsen Lene

fredag den 19. januar 2007

WEEKEND OG DAN TURÈLL....Nå,så blev det endelig weekend, det har vi så sandelig også ventet på en hel uge,jo faktisk lige siden søndag formiddag hvor man har sagt åhh nej nu er det snart mandag og så begynder en ny uge,hvor man skal tideligt op sende sille (9år) i skole, på arbejdet, hjem og lave mad, hjælpe tilmed lektier, have dårlig samvitighed over alt det man ikke lige kan nå,nej viktor (5 år) kan ikke lige lege nu..senere ja, så sover han,nej giv mig weekend , idag er børnene hos farmor og farfar dejligt, så er vi alene hjemme så skal vi hygge os og idag skal vi dele en flaske rødvin have bøffer med det hele,så bliverklokken 21 så ligger vi på hver vores sofa og sover kl 23 vågner jeg og skal lige se lidt af filmen der køre på skærmen inden jeg falder i søvn igen kl 24, kl 1 vågner jeg igen vækker helle og så går vi i seng,vi har prøvet det mange gange før, så vågner man tideligt lørdag morgen for nu har man jo sovet for meget,lørdagen går hurtigt børnene kommer hjem, vi gør rent, handler ind,laver mad, hygger,falder tideligt i søvn vi var jo tideligt oppe,så er det søndag endelig kan man så slappe lidt af i et par timer inden man tænker åhh nej nu er det snart manddag. NÅ, men sådan forholder det sig jo ikke helt vel... for inderst inde tænker man jo at.......
jeg holder af hverdagen............


Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter

Morgenkyssene
Postens smæld i entréen
Kaffelugten
Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser -
Jeg holder af hverdagen
Selv gennem alle dens irritationer
Bussen der skramler udenfor på gaden
Telefonen der uafladelig forstyrrer det smukkeste, blankeste stillestående ingenting i mit akvarium
Fuglene der pipper fra deres bur
Den gamle nabo der ser forbi
Ungen der skal hentes i børnehaven netop som man er kommet i gang
Den konstante indkøbsliste i jakkelommen med sine faste krav om kød, kartofler, kaffe og kiks Den lille hurtige på den lokale
når vil alle sammen mødes med indkøbsposer og tørrer sved af panderne -
Jeg holder af hverdagen
Dagsordenen
Også den biologiske De uundgåelige procedurer i badet og på toilettet
Den obligatoriske barbermaskine
De breve der skal skrives
Huslejeopkrævningen
Afstemningen af checkheftet
Opvasken
Erkendelsen af at være udgået for bleer eller tape -
Jeg holder af hverdagen
Ikke i modsætning til fest og farver, tjald og balfaldera
Det skal til
med alle sine efterladte slagger
Så meget usagt og tilnærmelsesvist
vævende og hængende i luften bagefter
Som en art psykiske tømmermænd
Kun hverdagens morgenkaffe kan kurere -
Fint nok med fester! Al plads for euforien!
Lad de tusinde perler boble!
Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig
i hvilens og hverdagens seng
til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt

Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen

Hyldest til hverdagen af Dan Turèll.

1 kommentar:

Mikkel Zøllner Andersen sagde ...

Hej Jens
Fedt med endnu en skribent på bloggen! Ja mange genkender nok din beskrivelse af hverdag og weekend. Selv savner jeg faktisk lidt den opdeling da det er ved at være nogen år siden jeg har haft et fuldtidsarbejde. (Håber det kommer en dag.) Men jeg kan sagtens genkende paradokset i det had-kærlighedsforhold, man kan få til de umiddelbart trivielle hverdags-rutiner. Jeg er i øvrigt også vild med Dan Turrèl. Stor poet. Har du læst Vangede Billeder? Et morsomt stykke danmarkshistorie.