Kære fætre og kusiner. Som den ældste aktive her på siden, - måske snart en af de eneste aktive her på siden? - Så har jeg tilladt mig at ændre lidt på farverne. Dels for at få lidt forårsstemning ind på siden og dels for at vi ikke skal miste de få læsere og interesserede vi har. Fornyelse må der til. I må jo lave det om hvis I kommer forbi en dag og tænker føj for nogle farver? Hvis I altså kommer forbi??? Så har jeg også tilladt mig at slette afstemningsindfaldsvinklen - den har jeg ihvertfald kigget på alt for mange gange og det lader ikke til at der kommer flere tilbagemeldinger. Håber det er okay - ellers må I jo komme på banen. Af banen - af banen - nu kommer bananen. Kærlig hilsen Lene

mandag den 5. februar 2007

Brevkassesvar fra "Kloge Åge" til "Jens Zøllner"



Kære "Jens Zøllner". Jeg respekterer selvfølgelig at du har ønsket at være anonym. Tak for dit brev, som jeg har valgt at bringe i dets i sin fuld længde. Først må jeg sige til dig at du har en meget pæn håndskrift og det tyder også på at du har gjort dig mange overvejelser om hvordan du skulle skrive dette brev. Jeg er sikker på at du ved at vælge at være så ærlig som du er, vil nå langt i fremtiden. Noget tyder på at du har svært ved at acceptere dine biologiske arveanlæg og at du måske ikke er helt tilfreds med din gen-sammensætning. Ligger der dybest set et u-udtalt ønske fra dig om at komme til at ligne "Fjollerøven", som tidligere har skrevet? Måske kunne du således overveje en rejse til Thailand for at få foretaget en køn-skifteoperation. Måske ikke nødvendigvis med henblik på at blive en kvinde, men måske kunne du således bare blive kønnere? Ellers kan du være stolt af, at du har så positivt et livssyn, at du således ellers ikke tager dig af livets svære genvordigheder. Det lyder som om om, at du er en velopvartet og selvbetænksom ung mand. En mulighed for dig kunne evt. være at melde dig til det kommende reality-program: "Sure søskende ser skævt til Søssiner og søger selv særbehandling." Det skulle vist handle noget om lige netop de problemer du står med i dit liv lige nu. Endnu engang tak for dit brev. Jeg håber det er svar nok ellers må jeg være dig svar skyldig. Hold ud og hold af. Kærlig hilsen "Kloge Åge".

Ingen kommentarer: