Kære fætre og kusiner. Som den ældste aktive her på siden, - måske snart en af de eneste aktive her på siden? - Så har jeg tilladt mig at ændre lidt på farverne. Dels for at få lidt forårsstemning ind på siden og dels for at vi ikke skal miste de få læsere og interesserede vi har. Fornyelse må der til. I må jo lave det om hvis I kommer forbi en dag og tænker føj for nogle farver? Hvis I altså kommer forbi??? Så har jeg også tilladt mig at slette afstemningsindfaldsvinklen - den har jeg ihvertfald kigget på alt for mange gange og det lader ikke til at der kommer flere tilbagemeldinger. Håber det er okay - ellers må I jo komme på banen. Af banen - af banen - nu kommer bananen. Kærlig hilsen Lene

tirsdag den 20. februar 2007

Kære Kloge Åge

Kære Kloge Åge. Det er ugleset at de her fætre og kusiner på denne her blog er SÅ kloge at de aldrig stiller nogle dybdegående og eftertænksomme spørgsmål til dig, her på siden. De sidste spørgsmål der har været stillet er: Skal vi åbne eller lukke? Eller skal det være 1 - 2 - 3. Eller hvem er nissen?? Man skulle tro de ville gøre dig arbejdsløs? Jeg vil gerne slå et slag for din brevkasse og spørge dig Kloge Åge: Er det rimeligt at ellers aktive fætre, kusiner og brødre fuldstændig ignorerer din alsidige og kompetente paratviden? Og skal din brevkasse virkelig nedlægges til fordel for diverse madklummer - uden smagsprøver, samt ædes op af billeder af husejeres, diverse skadedyr, som flagermus og Minnie-mus? Næ - Kloge Åge - som trofast abonnent må jeg bede om at du trods alt holder ud. Jeg er en stor fan af dig og du har hjulpet mig SÅ mange gange med dine kloge og eftertænksomme, inspirerende og følsomme, empatiske og anerkendende svar på spørgsmål gennem tiden. Kh. Den undrende.

Ingen kommentarer: